SØNDERBORG JAZZCLUB
SØNDERBORG JAZZCLUB
 
30. januar - 6. februar
Vinterjazz 2011
  • Thomas Clausen SXtet
  • Paolo Russo Jazz Trio
  • Hot N Spicy
  • Peter Skibsteds DRIVE feat. Andrew A'Angelo

Billeder fra koncerten
klik på billedet herunder

 

Paolo Russo Jazz Trio

Paolo Russo (klaver, bandoneon)
Thomas Fonnesbæk (bas)
Niclas Bardeleben (trommer)
Lyt til Paolo Russo på MySpace
Anmeldelse i GAFFA:
PAOLO RUSSO & NUEVOTRIOPORTEÑO EVOCÁNDOTE
udkom 11.11.2010 på Bro Recordings

Eminent italiensk/argentinsk trio blander kammerjazz, tango nuevo og folkemusik

Den i Danmark bosiddende italienske jazzmusiker Paolo Russo er ganske enkelt eminent på bandoneon. Hvis ikke man vidste bedre, kunne man faktisk foranlediges til at tro, at han var vokset op og uddannet i tangoens hjemland. Han har i dén grad greb om instrumentet og forståelse for dets mangefacetterede udtrykspotentiale, når han, som det er tilfældet her – i et samspil med den argentinske guitarist Diego Sandullo og den ligeledes argentinske klassiske bassist Ricardo Cánepa - fusionerer jazz og tango. Musikken bliver simpelthen både så sanselig og organisk, at man skulle tro, han var faldet i tangoens gryde som barn. Kammerjazzen tager farve af de smukke, dansable melodier, der emmer af tango nuevo og milonga, foruden af italiensk folkemusik. Og dén cocktail fungerer altså for Russo og hans sidemen. Undertegnede holder særligt af trioens mere mørke og melankolske melodier – af numre som Conurbano og Evocándote, fordi der er en befriende ro over samspillet, en klarhed over hvert enkelt instruments position og udtryk.

Sønderborg Jazzclubs hjemmeside redigeres af Kristian Ellegaard Hansen, medlem af jazzclubbens bestyrelse
Lav din egen hjemmeside med mono.net