

http://www.sowhatcopenhagen.com/malene/
pressemeddelelse:
fra pop til jazz
Det er en noget usædvanlig karriere, den unge sangerinde Malene Mortensen har haft. Fra fejret pop-sangerinde og melodi grand prix-vinder til succesrig sangerinde med jazzfortolkninger. Det kan man forvisse sig om lørdag den 12. november, hvor hun gæster Sønderborg med en koncert arrangeret af Sønderborg Jazzclub og Sønderborghus.
Begyndelsen var fin for Malene Mortensen. Hun vandt DR´s Stjerne for en aften i 2001 og året efter det efter det danske melodi grand prix, men ved et internationale grand prix gik det helt galt med en sidsteplads til følge.
Det fik hende til at stoppe op i popverdenen og i stedet kaste sig over jazzfortolkninger. Det skulle vise sig at være en glimrende idé for den unge sangerinde der trods sine kun 29 år har opnået utroligt meget. Ikke færre end fem cd-udgivelser er det blevet til i eget navn.
Musikken har hun fået ind fra tidlig barndom som datter af to dygtige musikere, og hun har forstået at udvikle den dåbsgave, hun har fået. Hendes sange blander genrerne jazz, rock, pop og folk på en lyttevenlig måde, der vil falde i alles smag.
Malene Mortensen kommer til Sønderborg med sin egen gruppe, der består af Carl Mörner Ringström på guitar, Paul Hinz på bas, Oscar Johansson på klaver og Daniel Johansson på trommer.
Koncerten er endnu en eftermiddagskoncert med start klokken 15. Herefter følger så kun en koncert i år. Det er med pianisten Carsten Dahl i Riddersalen på Sønderborg Slot. Den er arrangeret i samarbejde med Sønderborg Musikforening og finder sted lørdag den 19. november klokken 16.
Entreen er 80 kroner for medlemmer og 100 kroner for andre. Studerende kommer ind for 50 kroner.