SØNDERBORG JAZZCLUB
SØNDERBORG JAZZCLUB
 

Sidsel Storm

Søndag, den 18. marts kl. 15.00

Sidsel Storm – en etableret stjerne

 

På ganske få år er det lykkedes for den unge sangerinde Sidsel Storm at etablere sig som lidt af en stjerne på den danske jazzhimmel. Gennembruddet kom i 2008 med udgivelsen af cd’en Sidsel Storm. Som en anmelder skrev: Hun sang sig lige ind i superligaen for kvindelige danske jazzvokalister.

Der har hun befundet sig siden, for med den første udgivelse var hun blevet et interessant navn for de mange dygtige danske jazzmusikere, der gerne ville arbejde sammen med hende. Søndag den 18. marts gæster Sidsel Storm Sønderborg Jazzclub ved en koncert på Sønderborghus kl.15.

Sidste år udgav hun albummet Swedish Lullaby, der høstede store anmelderroser ikke kun herhjemme, men også i udlandet, og det førte til en omfattende turné herhjemme, i Tyskland og i Japan. Sidstnævnte sted optrådte hun på den berømte jazzklub Blue Note i Tokyo.

Som det fremgår af titlen Swedish Lullaby har Sidste Storm nære bånd til Sverige, hvor hun har opholdt sig meget i familiens ødegård. Hun har i øvrigt fra barnsben levet med musikken, idet hendes far var folkemusiker og tog hende med på festivaller.

 

Sønderborg Jazzclubs hjemmeside redigeres af Kristian Ellegaard Hansen, medlem af jazzclubbens bestyrelse
Lav din egen hjemmeside med mono.net