SØNDERBORG JAZZCLUB
SØNDERBORG JAZZCLUB
 

Karsten Bagge

Lørdag, den 14. april kl. 15.00

Line-up:
Karsten Bagge - trommer
Per Gade - guitar
Henrik Gunde - piano
Thomas Fonnesbæk - bas

Trommeslageren

som kapelmester

Det er hørt før, at en trommeslager indtager rollen som kapelmester, og det sker også ved sæsonens sidste koncert i Sønderborg Jazzclub, der finder sted lørdag én 14. april på Sønderborghus.

Trommeslageren og kapelmesteren er Karsten Bagge, der besøger jazzklubben med sit KB Project. Foruden Karsten Bagge selv består projektet af Per Gade på guitar, Henrik Gunde, piano og Thomas Fonnesbæk på bas.

Karsten Bagge høres mest som sideman i forskellige sammenhænge. Han har således spillet sammen folk som Thomas Clausen, Bob Rockwell og Søren Møller, og han har høstet mange roser for sit elegante spil. Når han med sit KB Project er trådt ind i rollen som kapelmester skyldes det, at han har udgivet et album med egne kompositioner – cd-én fra 2011 Enfant Terrific.

Karsten Bagge er uddannet fra Det rytmiske Musikkonservatorium og ved New School i New York, hvor han studerede i 1997 og 98. Sin afgangseksamen fra rytmisk musikkonservatorium fik han i 1999, og her er han for øvrigt underviser.

Med sig i Sønderborg har han en række af landets bedste musikere, hvor blandt andre pianisten Henrik Gunde har spillet tidligere i jazzklubben med sin Erroll Garner-besætning.

Koncerten i Sønderborg er en eftermiddagskoncert med start klokken 15. Billetpriserne er som altid 100 kroner for ikke-medlemmer, 80 kroner for medlemmer og 50 kroner for studerende.

Tilbage i sæsonen er herefter generalforsamlingen i jazzklubben, der finder sted onsdag den 13. juni klokken 19.30 på Sønderborghus. Første koncert i efterårssæsonen finder sted søndag den 2. september.

 

Sønderborg Jazzclubs hjemmeside redigeres af Kristian Ellegaard Hansen, medlem af jazzclubbens bestyrelse
Lav din egen hjemmeside med mono.net