billetpris

kr. 140,- / forsalg kr. 120,- / medlemmer: kr. 80,-

Adgang for alle studerende og musikskolelever til fast éntre på kr. 50,- mod forevisning af studiekort

Forsalg på Sønderborghus - evt via sønderborghus.dk
 

Koppel, Koppel og Riel

Søndag, d. 24. februar 2019 kl. 15.00 på Sønderborghus

Anders Koppel: Hammondorgel

Benjamin Koppel: Saxofon

Alex Riel: Trommer

 

Musikalsk danmarkshistorie

Som medlem af Savage Rose og Bazaar har komponist, organist og pianist Anders Koppel været med til at skrive danmarkshistorie. Han er fortsat en meget aktiv og alsidig musiker, der blandt andet slår sine folder i det musikalske projekt Koppel og Søn.

Sønderborg Jazzclub inviterer publikum ind i Anders´ musikalske univers, til en fejring af hans unikke lyd og betydning for dansk beathistorie.

 

Koppel & Søn er navnet på et livslangt musikalsk fællesskab med rødder i et kunstnerisk dynasti af musikalske Koppel’er. Repertoiret spænder vidt og er fortrinsvis komponeret af de to generationer Koppel, som begge er musikere med lange, vidtfavnende karrierer. De to har spillet sammen en menneskealder og såvel far som søn har ladet sig inspirere af mange forskellige musikalske udtryk og genrer. Med sig på denne turné har de den virtuose jazztrommeslager Peter Nielsson.

 

Anders Koppel er kendt for sin ikoniske orgellyd i Savage Rose, som var Danmarks første store internationale rockband, og som mangeårigt medlem af verdensmusik orkesteret Bazaar sammen med Peter Bastian og Flemming Quist Møller. Han er en overordentlig produktiv og brugt komponist, som stadig kan opleves live, nu bag tangenterne i fast ensemble med sønnen Benjamin i Koppel & Søn, og er fortsat en aktiv komponist. Han har skrevet musik til flere end 200 film, 20 balletter, 40 koncerter for solist og symfoniorkester samt en lang række kammermusikværker.

 

Benjamin Koppel er kendt som allestedsnærværende og virtous saxofonist og komponist. Han har samarbejdet med en lang række store jazznavne såsom Phil Woods, Kenny Werner og Brian Blade, har udgivet knap 50 albums som solist, har medvirket på flere end 100 andre og er medforfatter til bogen Ud af musikken – Sådan forklarer man musik for en kat.  Benjamin Koppel har indspillet med Joe Lovano Paul Bley, Charlie Mariano, Bobby Watson, Larry Goldings, Jack DeJohnette, m. fl. Og så modtog han i 2011 den franske ridderorden L’Ordre des Arts et des Lettres for sin indsats for udviklingen af fransk og international Kultur.

 

Alex Riel  Hvis Danmark har en jazz godfather, så er det Alex Riel. Danmarks verdenskendte trommeslager har siden 1950erne spillet med alle de allerstørste, fra Bill Evans over Dizzy Gillespie til Roland Kirk, Stan Getz og Dexter Gordon. Medvirket på en uendelig række pladeindspilninger, turneret verden over. Og i øvrigt spillet med rockpop navne som Savage Rose og Sebastian. Hans lyd er legendarisk, hans humør lige så. En af jazzhistoriens dejligste spillemænd, der altid sætter musikken først og publikum i centrum for en altid uforglemmelig oplevelse.