billetpris

kr. 200,- / forsalg kr. 180,- / medlemmer: kr. 140,-

Adgang for alle studerende og musikskolelever til fast éntre på kr. 50,- mod forevisning af studiekort

Forsalg på Sønderborghus - evt via sønderborghus.dk
 

Mikkelborg / Dahl / Davies

Søndag, d. 11. november 2019 kl. 15.00 på Sønderborghus

Palle Mikkelborg

Carsten Dahl

 

Helen Davies

En eksklusiv dansk trio i en klasse for sig bestående af trompetisten Palle Mikkelborg, pianisten Carsten Dahl og harpisten Helen Davies. Udgangspunktet er en fascinerende musikalsk rejse, hvor destinationen med vilje er ukendt – men som altid bringer lytteren de bedste steder hen.

Den lyriske åre i dansk jazz har næppe stærkere repræsentanter end Palle Mikkelborg og Carsten Dahl. Der er en ro og en vildskab i deres musik, som dog aldrig forhindrer dem i at ramme noget, der finder rørende genklang hos de fleste. Sammen med Mikkelborgs faste samarbejdspartner, den walisiske harpist Helen Davies, har de formet en trio, der giver plads til, at alle kan komme til orde i lydlandskaber, der kan bevæge sig fra komplekse klangbilleder til tidløse standarder. Det er musik, der efterlader spor i folk – en saliggørende musik.

 

Palle Mikkelborg er en visionær dansk musiker med et internationalt ry. Hans arbejde har bragt ham i kontakt med ledende musikere indenfor den kontemporære musik. Da Miles Davis i 1984 kom til København for at modtage den prestigefyldte Sonning Musikpris, blev Palle Mikkelborg bestilt til at komponere et værk tilegnet Miles Davis. Titlen blev AURA. Det senere album ”AURA” modtog to Grammy priser i 1991. Hans album ”Anything but Grey” blev kåret til bedste jazz-album i Danmark 1992. Mikkelborg modtog Nordisk Råds Musikpris i 2001.